Bearbejdningscenter

Hos Reservedelsfabrikken A/S er vi specialister inden for både manuel bearbejdning og CNC bearbejdning. Vi tilbyder fræsning, drejning og boring. Hos os er der ikke en opgave, der er for stor eller lille, og derfor løser vi også stort set alle specialopgaver. Vi har mange års erfaring inden for branchen og garanterer kvalitet og en flot finish på det færdige produkt.

 

Pladebearbejdning

Hos Reservedelsfabrikken tilbyder vi pladebearbejdning, som er en fremstillingsproces, der omfatter skæring og formning af forskellige metaller til de ønskede former og størrelser. Processen starter normalt med en flad metalplade, som kan skæres i stykker ved hjælp af specialværktøj som f.eks. save, skære, stempler og matricer. Derefter bøjes eller formes stykkerne til den ønskede form ved hjælp af hammere, pressere og formningsmaskiner, så man kan få styr på de mindste detaljer. Pladebearbejdning er en vigtig fremstillingsproces, som gør det muligt at fremstille produkter hurtigt og omkostningseffektivt.

CNC bearbejdningscentre eller manuel fleksibel bearbejdning

CNC står for Computer Numerical Control (Computerstyret Numerisk Kontrolleret) og refererer til maskiner, der fremstiller emner ved hjælp af en computer. Et CNC bearbejdningscenter former emnet ved hjælp af ISO eller CAD CAM programmering. Vi har et certificeret personale, der tager sig af den tekniske del, og får din vision eller tegning konverteret til tal og koordinationspunkter for computeren. Vi tilbyder også at bearbejde manuelt. Her er det vores kompetente medarbejdere, der står for at forme emnet. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal vælge CNC eller manuel styring af dit projekt, så er vi behjælpelige med at bestemme dette. Det afhænger af dit behov for kompleksitet, effektivitet samt seriestørrelsen på din produktion.

Vores bearbejdningscenter kan varetage stort set alle materialer lige fra rustfrit stål, stål, plast og aluminium. Vi varetager både små og store seriestørrelser.

CNC fræsning og manuel fræsning

Fræsning er en spåntagende bearbejdningsproces, der anvendes til fremstilling af emner med plane og krumme overflader. Fræsning sker på en fræsemaskine eller fræsebænk, hvor roterende værktøjer skærer spåner af emnet, indtil det opnår den ønskede form.

CNC drejning og manuel drejning

Drejning er på samme måde som fræsning en spåntagende bearbejdningsproces. Det sker på en drejemaskine, hvor emnet roterer, indtil det har den ønskede form. Forskellen mellem fræsning og drejning er således, at emnet roterer under bearbejdningen ved drejning.

CNC boring og manuel boring

CNC boring dækker over værktøjsmaskiner, der forstørrer et forboret eller støbt hul til præcision og nøjagtighed. Dette kan ligeledes bearbejdes manuelt med professionelt værktøj.

 

bearbejdningscenter

Specialopgaver

Hos RDF tilbyder vi at løse enhver specialopgave. Vores CNC bearbejdningscenter eller medarbejdere står klar til at modtage dit projekt. Vi har endnu ikke mødt en opgave, som vi ikke har kunnet levere. Vi har udstyr og kapacitet til hurtigt at kunne indfri dine ønsker.

En samarbejdspartner med erfaring

Et samarbejde med RDF er din garanti for, at du får en partner, der har bearbejdningscentre af høj kvalitet. Maskinerne, vi råder over, er MATSUURA MC 510VG, hvor det er muligt at bearbejde emner op til 510 x 380 x 350 mm, samt borecentre af mærket BROTHER TC-324N, hvor emner op til 420 x 300 x 250 mm kan bearbejdes. Vi har stor erfaring inden for branchen og har dygtiggjort os indenfor flere typer af bearbejdningscentre, værktøjer og materialevalg. Vi tilbyder kvalitet til en ekstremt konkurrencedygtig pris og leverer altid til tiden.

Er du interesseret og ønsker at vide mere om det, vi hos RDF kan tilbyde? Så ring til os og få mere at vide om de muligheder, vi kan tilbyde dig. Vi sidder klar til en uforpligtende samtale. Kontakt os på tlf.: +45 9828 4388 eller mail INFO@RDF-AS.DK.